Styregruppen i Kulturregion Vadehavet bevilgede den 9. juni 2017 kr. 150.000,- ligeligt fordelt over 2017 og 2018.

Pengene skal bruges til at sikre et indholdsmæs- sigt og kunstnerisk løft af Fannikerdagene. Foreningen har i 66 år ihærdigt forsøgt at eksponere Fanøs historie og kulturarv – men vil med denne store økonomiske håndsrækning højne ambitionsniveauet for formidling af kulturarven.

Det skal ske ved fokus på følgende:

  • At sætte fokus på Fanømusikken, som en lev-ende tradition, hvor der skrives ny musik af både lokale spillemænd og den nye konservatorieuddannede generation, og spilles frem både i traditionelle og nye fortolkninger.
  • At fremme kendskabet til sønderhoning og fannik
  • At udvikle miljøet på festpladsen til historiefortælling i ord og billeder
  • At formidle den maritime kulturarv til børn gennem forskellige aktiviteter”

Realiseringen af ambitionerne vil derfor kort være:

  • Den musikalske kulturarv
  • Dansetradition
  • Den maritime kulturarv

Projektet vil bidrage til opfyldelse af kulturregion Vadehavets indsatsområde “Rødder og Vinger” og medvirke til øget bevidsthed om egne kulturelle værdier gennem genopdagelse og udvikling af egnsspecifikke traditioner, ligesom folkemusiktraditionen sikres.