Fanøs levende og ubrudte kulturarv

På Fanø har vi en levende ubrudt kulturarv, som favner dragt-, musik-, danse og festtraditioner. Men det er også det levede hverdags liv, hvor bymiljøerne med deres samlingspunkter, mad & drikke man mødes om og så ikke mindst de maritime rødder med udspring i Vadehavet.

De to skipperbyer, Sønderho og Nordby har deler en kulturarv med mange fællesnævnere og så de små, men vigtige og identitetsskabende forskelle. Og ja, så må ikke forglemme Rindby-bønderne, som også har deres historier!

I Danmark har Kulturminsteren bedt danskerne om at komme med forslag til dansk kulturarv som der værd at bevare og værne om, og indstille til at blive udpeget som UNESCO Immaterielle Verdensarv.

En ubrudt og levende kulturarv, som Fanøs findes ikke noget andet sted i Danmark. Den favner både de mennesker, hvis slægter har boet i generationer på øen, og tilflyttere ude fra, som finder livsindhold og mening ved at være en del af den. Men øens kulturarv og -historie er også et levende vidnesbyrd om søfartsnationen Danmark. Fanø har altid vendt sig mod havet frem for fastlandet. Og vi har søgt fjerne lande og fremmed selskab med åben sind, fordi vi har en stærk ballast i vores kulturarv, øens frikøb og søfartshistorie. Det giver identitet, selvforståelse og store søstøvler og mod til at møde en verden i vild forandring.

Vores kulturarv, er det vi giver til hinanden Det er den vi samles om og limen, som binder små samfund sammen på kryds og tværs af køn, alder, social status og interesser.