I BAGLAND bliver du revet med i en koncertoplevelse af meditative tilstande, højstemte kvad, vilde, virtuose energier, eftertænksom melankoli, svingende valse i kærlig omfavnelse, og ren æstetisk nydelse i skønne melodier. Den klassiske guitars elegante akkompagnements- og melodispil, harmonikaens ekspressivt fremdragende og melodiske element og samspillet med violinens inciterende melodiføring og den melodiøse sangstemme rummer det hele i hænderne på de tre erfarne musikere.
BAGLAND bliver da også overalt mødt med intens medleven og begejstring for ikke at nævne de stående ovationer, koncerterne er genstand for igen og igen.
Repertoiret er en blanding af ny og ældre musik – traditionel og legende – instrumental og vokal musik.Udgangspunktet er – og hovedvægten ligger ved – folkemusikken, og melodimaterialet er overvejende hentet i Danmark, Skandinavien, Irland, Skotland og England. Musikken rækker fra barokkens periode i 1700-tallet til nye kompositioner bl.a. af trioens egne musikere. Programmet præsenteres med et varmt hjerte og et glimt i øjet i en ramme af billed- og stemningsskabende fortællinger.
Danseteltet – Festpladsen
Gratis