”Esbjergensiske MOJO HANDS, har 13. juni release på deres nye album, ”GO! GO! GO!” Albummet fortsætter sådan nogenlunde hvor det forrige ”High Blood Pressue” slap, nemlig med én samling fortolkninger i rhythm & blues, soul og rock’n’roll afdelingen, håndspillet med nerve, swung og stor spillelyst! Med andre ord, så er der overhængende fare for fest og ballade, hvad enten man vælger at sofalytte til albummet eller bevæge sig udfor at se og mærke det syv- mand m/k store band, med charmerende Zenia Levring Madsen i den vokale front, på en scene nær dig.
Det bliver der rig lejlighed til når Mojo Hands spiller deres første koncert efter album udgivelsen, nærmere bestemt, på havnen i Nordby i forbindelse med Fanikkerdagene, lørdag d. 12. juli, hvor der bliver trængsel på dansegulvet.
Udover Zenia på vokalen, er Mojo Hands også: Bo Møller på pragtfuld guitar, Lars Thomsen, håndterer bassen, Rasmus Grønborg, klaver og orgel , Erik Lodberg, spiller på tromme, Hans Christian Erbs, trutter trompet og Christoffer K. Find, blæser saxofonen!

Danseteltet – Festpladsen
Gratis