Morten Alfred & Vingården

Vingårdens musik tager udgangspunkt i den prisbelønnede guitarist Morten Alfred Høirups nodesamling, Ingela’s Waltz – 25 New Danish Folk Melodies, som udkom i sommeren 2022. Musikken har Høirup komponeret i årenes løb, de nyeste under coronaen, og mange af melodierne er blevet spillet af forskellige bands, og udviklet på turneer rundt omkring i verden.

I den spritny trio Morten Alfred & Vingården forarbejdes og forædles både ældre og velmodnede kompositioner, og perlende friske melodier. Efterfølgende deles musikken og sangene i samspil med publikum til såvel koncert som dans. Instrumenterne er sopran- og barytonsaxofon, violin, mundharmonika og guitar, og musikken er præget af de medvirkende musikeres baggrund i genrer som klassisk musik, jazz, folkemusik, kirkemusik, folk, balkan, skiffle, bryllupsmusik og meget mere.

Vingården er:

  • Charlotte Andersson: Saxofoner, sang
  • Kristian Bugge: Violin, sang
  • Morten Alfred Høirup: Guitar, mundharmonika, sang

0 – 7. juli – 18:30.
18:30 — 19:30

Danseteltet – Festpladsen

Gratis