Rebekka Thornbech

Til Godtfolk Festival i 2019 lagde hun publikum ned i en fyldt sal på Fanø Krogaard, ogg var med til at spille den sidste koncert i den gamle saI. I 2020 blev Rebekka signet på en verdensomspændende pladekontrakt hos Target Group og hun arbejder nu på sit fjerde album til udgivelse i efteråret 2021/foråret 2022, som er produceret af Kasper Ejlerskov Leonhardt på netop Fanø. Det er også til Fannikerdagene første gang Rebekka går live på scenen med det nye album.

‘Stilsikker, dansk Americana – Albummet ’A year in a life’ Repræsenterer et skridt op ad rangstigen. Den kunstneriske nerve er mere evident, fokus mere åbenlydt og utvetydigt.’ GAFFA, Ivan Rod ****

’Har man kærlighed til country eller roots lurende i blodet kan det være direkte svært ikke at falde for Rebekka Thornbech. Fra start til slut emmer ’A year in a life’ af personlighed og viljestyrke – og ikke mindst af en evne til musikalsk at favne den mangfoldighed som rent faktisk kan forefindes i den ellers ret traditionsbundne country genre. Man kan vel sige, at hvis
Dorthe Gerlach og Ester Brohus hidtil har været ’Toppen af (country)poppen’ – ja, så har klubben fået et nyt medlem.’ Side 33 *****

Rebekka Thornbech er et veletableret navn på den danske scene for Nordic Indie-Americana og hun har udgivet tre albums til flotte anmeldelser og masser af airplay på særligt P4 og P5.
Derudover har hun tourneret i landet de seneste år med sine to søstre og resten af hendes bluegrass-inspirerede band, der byder på en autentisk konstellation med guitar, mandolin, kontrabas, perc. og vokalharmonier i verdensklasse. Rebekka har taget den amerikanske sangskrivertradition fra Nashville med hjem til Danmark, hvor hun formår at sammensmelte
americana-kulturen med de nordiske traditioner i et unikt og usammenligneligt kunstnerisk udtryk – Nordic Country.

Rebekkas stærke og nærværende vokal, hendes søstres smukke harmonier og hendes ørehængende og vedkommende, melodiske sange er en sjældenhed og noget der skal opleves.

www.rebekkathornbech.com

0 – 9. juli – 20:00.
20:00 — 22:00

Teltet

Gratis