Tag med søulken på byvandring og nyd de mere eller mindre sandfærdige historier, der knytter sig til forskellige steder i det gamle Nordby. Lær hvor det spøger. Find ud af historien bag nogle af de spøjse gade- og stinavne.
Skrøner og historier har til alle tider været en del af sømands-”kulturen”. Enten som underholdning i messen, eller til at dupere landkrabberne med. Så tag med på denne underholdende, men kun delvist sande tur.
Vi mødes ved Rådhuset, og går en tur gennem Nordbys krogede gader og hemmelige stier. Vi har flagermuslygter med til børnene – så stemningen bliver helt rigtig.
Billetter købes online.